Killinger født oktober 2012. Mulige farver: Brune og blå.
Burmeserkatte opdræt siden 1986. Kvalitet, temperament og sundhed i højsædet.

Se også min hovedside: www.Burmesecats.dk

Burmeser kattekillinger til salg

Killinger født d. 30 april, 2016.
1 lilla han, Why forget Ul: (Reserveret, Sille)
1 blå han, Why forget Ulver: (Reserveret, Sille)
1 lilla han, Why forget Urs: (Reserveret, Vibeke)
1 chokolade hun, Why forget Uuni: (Bliver i katteriet)
1 chokolade hun, Why forget Uliana: (Reserveret, Lone)
1 blå hun, Why forget Urd: (Forhåndsreserveret, Pia)
1 blå hun, Why forget Unika: (Reserveret, Trine)
Pris: 6000 Dkk med stamtavle, ormekur, dyrlægekontrol og 1. vaccination.

Seneste killinger se her:.


Burmeserkatte opdræt siden 1986. Kvalitet, temperament og sundhed i højsædetDet startede med helt andre katte, nemlig persere, helt tilbage i 1985. Men det var utaknemmeligt at opdrætte disse langhårede katte.

I stedet valgte jeg, godt hjulpet på vej af min eks-mand, burmeserene. Se de første burmeserkatte her. De viste sig hurtigt at sjovere at opdrætte og ikke mindst at finde gode familier til! Havde vi først fået besøg af en interesseret killingekøber, var det næsten helt sikkert, at de tog hjem med en killing eller to. Grunden er simpel; burmesere vil bare så gerne sidde på skødet og nusse og det er jo det der gør, at de fleste gerne vil have en kat.Vi har katte til salg ca. 2 gange årligt.

Killinger sælges fra midt i februar 2012.
Læs Why forget burmesere's mission og vision

Helt fra starten har jeg været interesseret både at opdrætte og at udstille mine katte. Man kan ikke snyde med en burmeser. De kan ikke skjule noget i forhold til standarden. Måske pelsen kan trimmes en anelse, de kan trænes lidt, men de kan ikke skjule fejl og mangler under en stor pels og de kan ikke skjule en svag øjenfarve, ører eller halelængde. Det er en udfordring at udstille sådan en race, men det til trods kan det også være utroligt sjovt at udstille kattene, bare man har vænnet dem til det fra de var små.

På udstillingerne møder man ikke bare mulige fremtidige killingekøbere, men også en masse med samme store interesse for katte. Her kan alle emner vedrørende katte debateres og drøftes - hele dagen!

Find burmeser kattekillinger til salg.

Søger du en burmeserkilling, starter du sikker her på internettet og søger "katte sælges". Du fundet os og denne lille inspirationsside, hvor du kan få en lille introduktion til mit burmeser katteopdræt. Den første burmeser avlskat jeg havde, hed Ch. Katten i Sækkens Bandlyst i Bøvelse. Hun var en lilla burmeserkat. Hun var opdrættet af min eks-mand og altså en killing af huset.

Siden har jeg fået ca. 2 kuld killinger til salg om året og fortrinsvis i vinterhalvåret.
Indtil år 2000 med stamnavnet DK*Katten i Sækken, siden med mit eget stamnavn DK*Why forget.
Jeg finder det utroligt hyggeligt, at have disse dejlige små katte, at nusse om i den mørke tid. De har min fulde opmærksomhed, for der er ikke noget havearbejde eller strandbad, der frister.
Hvis du er interesseret i at se burmeser kattekillinger, kan du ringe og aftale et besøg, så du og evt. din familie kan se og opleve disse relativt små og særlige katte, i et afslappet hjemmemiljø. Vi annoncerer her og f.eks. i dba.dk, når vi har kattekillinger til salg.

Burmeser kattekillinger til salg

Vi bor på Sjællands nordkyst, ca. 60 min nord for København og 7 min nord for Frederiksværk, i Liseleje. Vi bor strandnært og har den dejligste natur lige rundt om hjørnet. Find os overfor Liseleje's SPAR-købmand. Se hvor vi bor Liseleje, Badebyen på nordkysten af Sjælland.

Du er altid velkommen til at ringe og snakke om burmeserkatte. Ring til 20844790. Ring mellem kl. 19 og 21.

Se også min store hjemmeside her: Why forget katteri Hvor du kan se galleri og sider med billeder af mine tidligere kuld Se tidligere kuld her.

Hvorfor skulle du købe burmeser kattekillinger til salg?

Hvorfor skal du egentlig købe en burmeserkat?
Det skal du hvis du ønsker dig en relativt lille, harmonisk kat, som elsker at sidde på skødet, som er let at holde, som er sjovt og underholdende og relativt let at opdrage. Og så synes jeg, de er smukke. Burmeserkattene er livlige, uden at være "for meget". De kan lære en masse ting, og flere har haft succes med klikkertræning.
Hvis du har børn og gæster, eller har du en hund, som trænger til lidt selskab - eller trænger du bare selv til hyggeligt selskab, så er en burmeserkat sagen. Det er en race, som tillige ofte bliver ret gammel; 14-18 år.
De færreste burmesere er fritgående katte. Grunden er simpel; de er naive og smutter måske lige så gerne ind i din nabos som i dit soveværelse. De er ikke nødvendigvis bange for hunde eller biler, hvilket kan have fatale følger. Til gengæld er de ofte meget velegnede til at bo i lejlighed. Tager man de nødvendige hensyn til kattens ernæring og motionsmuligheder m.m., kan de sagtens leve et langt, god og trygt liv inden døre, uden at savne noget. Når det så er skrevet, så er der meget få burmeserkatte, som ikke har sat pris på en indhegnet have, en løbegård eller bare en sikkert indhegnet altan, hvor de kan slikke sol og tygge græs. Sol og varme er, ved siden af mennesker, noget at det de sætter mest pris på.
Her i huset har vi meget lang erfaring med katte i almindelighed og burmeserkatte særdeleshed. Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende disse livlige, og trofaste følgesvende.
Burmesere fås i 10 farver: Brun, blå, chokolade og lilla. Desuden i rød og creme og de afledte tortievarianter. Vi opdrætter fortrinsvis brune, blå, chokolade og lilla killinger. Men farven har ikke noget at gøre med, om kattene er racetypiske, for det er de!

Burmeser katte sælges

Du skal have hjerterum og du skal holde af katte! Derefter skal du have lidt mere end en 1V, for burmesere kan godt lide at tage sig en tur rundt i gallop, ca. en gang i døgnet. Ellers er de rimeligt rolige. De er intelligente katte, så de fordrer at der sker noget en gang i mellem. "Noget" kan være at der kommer gæster, at du leger med den/dem, at de kommer en tur ud i løbegården eller at de får lov at pille strømper ud af en skuffe. Det sker af og til, at når vi kommer hjem fra arbejde, så står alt ikke helt som det gjorde da vi tog hjemmefra. Det har vi lært at sætte pris på, og bare rydde op med et skævt smil om munden. Det er jo ikke udstoppede dyr vi har vel?
Heldigvis kan burmeserkatte også bruge legetøj. Det behøver ikke være noget til mange penge, for en papkasse med et par huller eller nogle simple gummibolde og en tøjmus kan gøre lykke. (Giv aldrig din kat gavebånd. Det kan de spise med fatale følger!)

Noget der underholder burmeserkatte meget er, hvis de kan klatre højt op på noget - gerne reoler eller et højt klatretræ. Jo højere des bedre. De er ligeglade med om der er sjove former eller huler osv, bare de kan sidde øverst oppe og skue ud over rummet. Hvis du vil være god ved både kattene og skåne dine møbler, placerer du et solidt klatretræ et centralt sted i din bolig. Derved undgår du - næsten - at dine katte river i dine møbler eller i gulvtæpper og tapet.
En sikker transportkasse, mad og vandskål bør næsten være overflødigt at nævne, men nu er det gjort, ligesom en god tissebakke er et must. Burmeserkatte er renlige fra start, og de er rigtig dygtige til at besørge på tissebakke fra de er ca. 3 uger gamle. De fordrer derfor noget godt kattegrus, som du heller ikke, for din egen skyld bør spare på.
Nu tænker du måske på hvor katten skal sove? Tjah, hvis den selv må bestemme så er det bag din ryg i din seng. Men hvis det ikke altid passer dig at stå op med katten og solen, så er det nok en god ide, ikke at vænne den til dette. Katte finder altid et rart sted i huset, som i perioder er deres ynglingssovested. Børn skal fra start lære, at katten skal have "helle" feks der hvor den sover og når den spiser.

Køber du en burmeser kattekilling af os, får du en, som er renlig, fri for utøj, som har fået meget varieret kost, hvilket inkluderer "rigtig" katte mad i form af kylling, med knogler, kød og fisk. Hovedmåltidet består oftest af et af de bedste tørfodertyper man kan købe hos dyrehandleren. De får tilbudt både kattegræs og kattemalt som hjælper dem til at holde styr på maven. Det er vigtigt at indekatte har adgang til kattegræs eller lignende grønt.
Desuden er din ny killing vokset op i et almindeligt hjem, med hund, TV, larm og hund. De er socialiserede og helt trygge. Vi forsøger at lære dem kun at klatre i katteklatretræer. Opdragelsen skal fortsættes i det nye hjem og vi giver gerne tips og ideer til, hvordan det kan gøres, så killingen stadig føler sig tryg og som en hel kat. Vi har katte til salg ca. 2 gange årligt.

Når du henter en killing, får du en tillidsfuld, vaks og gæv lille killing med hjem. Tager du to med, bliver det dobbelt så sjovt. Killingen vil tage sit nye hjem i besiddelse med oprejst hale og det tager ikke lang tid, at nå helel huset rundt! Mig bekendt er der ikke nogen der har fået en en killing med hjem, som har sat sig skræmt ind under sofaen de første par døgn. Sådan gør burmesere bare ikke.
Vi har flere gange været ude og aflevere killinger i deres nye hjem og set hvordan de tager denne store tur ud i livet første gang, og vi har fået mange mails om, hvordan killingen er spankuleret ud af transportkassen og i løbet af en time har taget hele hjemmet i øjensyn. Sådan gør burmesere nemlig!

Kontakt: Heidi Rosberg. 3360 Liseleje.
Tlf. 20 844 790. Mail: whyforget@burmesecats.dk